Brancheforeningen SIKRE VEJE repræsenterer virksomheder, der arbejder på vejen og for bedre trafiksikkerhed. Det er virksomheder, der f.eks. er beskæftiget med produktion og salg af vejskilte, vejmarkering, autoværn, afspærringsmateriel, vejbelysning, alkolåse og drift og vedligeholdelse af vej- og sidearealer.
SIKRE VEJE er talerør for branchen over for myndigheder - især Christiansborg, Vejdirektoratet og kommunerne - og den øvrige omverden. Målet er at få indflydelse på regler og rammer som har betydning for branchen og være med til at udvikle den danske infrastruktur ved bl.a. at fremme trafiksikkerhed, fremkommelighed, kvalitet og bæredytighed.
SIKRE VEJE indsamler og udarbejder løbende analyser for at afdække relevante indsatsområder, der kan give mere trafiksikkerhed. Formålet er at gøre det så nemt som muligt at dokumentere, at trafiksikkerhed betaler sig og giver positive resultater.
SIKRE VEJE har en række faglige netværk, hvor virksomheder inden for konkrete områder kan drøfte fælles udfordringer og udveksle viden og erfaringer til gavn for både branchen og trafiksikkerheden.